Næste trin for at skabe det gode billeder er kompensationen. Opbygningen af billedet. Linjerne i billedet. I sidste indlæg skrev jeg om at holde dit billede enkelt, at have et motiv, kun at fortælle én historie. Men alt det fortæller ikke noget om opbygningen af billedet. Her kan vi tage fat i et begreb der er så gammelt som fotografiet selv! Det Gyldne Snit. Ja, faktisk er det meget ældre. Brugen af det gyldne snit kan dateres helt tilbage til oldtiden. Leonardo da Vinci brugte det ligeledes i sit arbejde, bl.a. i den berømte tegning; Den Vitruvianske Mand.
Det gyldne snit (også kendt som det guddommelige forhold) kan defineres matematisk, men her vil jeg nu tage den tilnærmede praktiske tilgang. Det gyldne snit er en metode, som kan bruges til at komponerer/opbygge dit billede/motiv.
Som med andre regler inden for fotografi, betyder det ikke at du absolut skal presse den ned over hvert eneste billeder du tager fremover. Du kan sikkert også finde mange faktisk flotte billeder, som ikke overholder det gyldne snit. Det betyder ikke, at reglen ikke virker, bare at den skal ses som en guide, som er god at kende, og når du så er blevet rigtig god til at bruge den, kan du bryde den bevist, på en god måde.
Det gyldne snit fremkommer ved at opdele billedet i tredjedele, med to linjer, både vandret og lodret. Forestil dig to linjer der går lodret ned gennem dit billede, og på den måde danner tre lige store dele. Det samme gør du vandret. I de fire kryds der fremkommer, ligger det gyldne snit. Ved at placere vigtige elementer i disse kryds opnås harmoni i billedet.
Ved siden af et billede fra Tivoli. Første et billede med pigen placeret lige i midten, dernæst et bygget op efter det gyldne snit. Jeg er ikke i tvivl om hvilket et jeg foretrækker.
En afart af det gyldne snit kaldes for tredjedelsreglen. Her bruges hele linjen fra før. Interessante områder i billedet placeres i nærheden af en af de linjer, som deler billedet i tre lige store kolonner og rækker. Det er således normalt ikke en god idée f.eks.at lade horisontlinjen ligge præcist midt i billedet. Men flyttes horisonten i stedet op eller ned, så den ligger på en af tredjedelslinjerne giver det ofte en harmonisk komposition.
De to nederste billeder er helt ens, bortset fra beskæringen. Først et eksempel hvor horisonten er lagt på den nederste tredjedels linje. Solen og dens refleksion i vandet ligger på den højre tredjedels linje. Båden befinder sig meget nær det gyldne snit – masten er næsten på venstre tredjedels linje. Derefter et hvor båden er næsten i midten, horisonten er i midten og solen er kommet for langt ud til højre. Sikken en forskel.
I disse eksempler er det også værd at bemærke, at hvis der er bevægelse eller retning i motivet, er det som udgangspunkt bedst at give motivet plads at bevæge sig ind i billedet. Forstået sådan at f.eks. båden til venstre, helst skal have mere plads foran end bagved. Gøres det omvendt kan det bestemt bruges kreativt, men det vil sjældent virke harmonisk.
En ting der er meget vigtig når du bruger det gyldne snit, er fokuseringen af kameraet. I søgeren på dit kamera er der givetvis en prik eller firkant hvor kameraet stiller skarpt, ofte lige i midten. Men når du bruger Det Gyldne Snit ligger dit motiv sjældent i midten. Peg fokuseringspunktet på dit motiv, tryk halvt ned, komponer dit billede, tryk helt ned. På telefoner og kameraer der bruger en skærm som søger, er det ofte muligt at trykke let på skærmen, der hvor du ønsker der skal fokuseres. Måske kameraet eller telefonen har det der kaldes ansigtsgenkendelse. Det vil sige at hvis kameraet ”ser” et ansigt i billedet, vil kammerat stille skarpt på dette ansigt. Det er smart, og hjælper dig yderligere i brugen af det gyldne snit.
Der findes mange andre gode grundregler for opbygning af billeder. Mere senere.
Med de fem råd fra indlægget Billede Kritik og dette om Det Gyldne Snit, så er du godt på vej til at lære at se som et kamera.
Næste gang skriver jeg lidt mere om hvordan autofunktionen på dit kamera virker, og hvordan du kan arbejde sammen med denne fantastiske funktion
